Se hvordan du kan skifte statoren på din Ape 50 - 2 af 2

Her i 2. del af guiden, ser man hvordan man sætter statoren på igen.

Guiden er i 2 dele:
1. del Statoren afmonteres. - 2. del Ny stator monteres Se hvordan du gør det i denne guide.

Vi håber at du kan bruge guiden.

 

#1

Så skal vi have sat den nye stator i.

Start med at trak ledningerne igennem hullerne på motorblokken. Den med den tykke gummidut på skal igennem det tykke hul (der med multistikket) og den med den tynde gummidut skal igennem det lille hul (den til tændingsspolen).

Du skal have gummi dutterne til at sidde i hullet på motorblokken. Det gør du ved at trække, og vrikke i en ledning ad gangen. Når du vrikker ledningen fra side til side, mens du trækker lidt, vrikkes gummidutten på plads, så den slutter tæt i motorblokken.


#2

Her ses ledningerne/gummi dutter som de skal sidde.

Det er vigtigt, at de dutterne slutter tæt, så der ikke kommer snavs ind til statoren.


#3

Vrik statoren på plads. Det kan godt være lidt af et lirke arbejde, da ledningerne på den nye stator skal bukkes så de kan være der og at statoren's tændingsmærker kommer til at stå ud for hinanden.

Det er ikke vigtigt at sætte tændingen så den sidder rigtigt endnu, bare så mærkerne er nær hinanden. Skrue så skruerne løst i, så statoren bliver siddende.


#4

Sørg for at statoren er skruet fast, men kun lige akkurat, så meget at du stadigvæk kan deje den.

Med de 3 - 4 jeg har lavet den ene pil gul, da min stator kun sidder med 3 skruer.


#5

Drej så tændingsmærkerne, så de står nøjagtig som de stod med den gamle stator. Kik evt. på det billed du tog af tændingsmærkerne, inden du skilte den gamle stator ad.

Vigtigt:
Det er meget vigtigt at du sætter tændingsmærkerne rigtigt, da Ape'n ellers ikke vil køre, eller ikke kører ordentligt. Her ser du hvordan min tænding skal stå. Sørg for at statoren er skruet godt fast. Hvis statoren rykker sig det mindste, vil ape'n ikke køre, eller kører dårligt i motoren.


#6

Træk ledningerne fra statoren til tændspolen igennem hullet i motorophænget. Det er de 3 ledninger (grøn, rød og hvid).

 


#7

Træk gummihatten på ledningen til tændspolen, med den tykke ende mod stikkene på ledningen.
Sæt derefter ledningerne på tændspolen.
Grøn til grøn, rød til rød og hvid til hvid.
Det grønne stil kan sidde 2 steder, men brug bare det tættest på andre ledninger.
træk så gummihatten over stikkene, så der ikke kan komme snavs ind til stikkene.


#8

Her er gummihætten sat på plads, og slutter tæt, så vand og snavs ikke kan komme ind til stikkene.


#9

Så er det tid til at samle multistikket. Der sidder en styre stang i midten af han stikket. Den kan kun sidde på en måde i hun stikket, så sørg for at dreje stikkene, så styre stangen passer i hullet.
Tryk så forsigtigt multistikket sammen.


#10

Her ses multistikket samlet igen.

Sørg for at det er trykket helt sammen, så der ikke kan komme vand og snavs i stikket.


#11

Sæt multistikket tilbage i motorophænget.


#12

Her ses jernbeslaget. Som skal sidde ud over multistikket og beskytte det mod skidt og snavs.

Hver ende af jernbeslaget buer lidt ned, på den måde passer multistikket lige akkurat ind i jernbeslaget.


#13

Tryk jernbeslaget ind over multistikket og sæt en skrue i, igennem jernbeslag og motorophænget.


#14

Sæt en bolt på og skrue jernbeslaget fast.
Hold øje med at multistikket sidder ordentligt på den anden side, inden du skruer jernbeslaget helt fast.


#15

Da jeg var nød til at tage min olie slange af karburatoren, skal jeg jo også havde den på igen.

Hvis du ikke har taget den af, kan du bare springe 2 billeder længere ned.

Sæt olie slangen igennem røret i motorophænget og ind i hullet i venstre side af ophænget.

Olie slangen skal føres op til karburatoren.

Vigtigt:
Det er vigtigt, at olie slangen ikke får et knæk, eller er blevet mast sammen, da olien ellers ikke kan komme igennem og smører motoren.


#16

Sæt olie slangen fast på karburatoren igen.

Vigtigt:
Det er vigtigt, at olie slangen ikke får et knæk, eller er blevet mast sammen, da olien ellers ikke kan komme igennem og smører motoren.


#17

Så er det tid til at sætte svinghjulet på igen. Men inden ad skal du lige tjekke, at der ikke sider skidt og snavs, eller anden belægning på svinghjulets inderside.

Hvis der gør det, kan du tage et fin kornet stykke sandpapir og slibe snavset væk. På den måde sikre du, at der er god forbindelse til den elektroniske tænding.

Sørg for at slibe i ringens retning og ikke på tværs.


#18

Tag halvmånen og sæt den på plads i krumtapakslen.

Den buet del, skal ind i krumtapakslen og den lige skal vende udad, som vist på billedet.


#19

Vigtigt:
Halvmånen som sidder på krumtapakslen, skal glide ind i rillen på svinghjulet. Det er meget vigtigt, da svinghjulet ellers ikke sidder ordentligt fast, og der kan komme skader på svinghjul og akslen.


#20

Her sættes svinghjulet på igen.

Tip:
Jeg lavede en lille mærke på krumtapakslens spids, hvor halvmånen sad på akslen. På den måde kunne jeg hele tiden se hvor halvmånen var på akslen. Jeg satte svinghjulet løst på, og lirke svinghjulet lidt fra side til side, ind til at halvmånen gled ind i rillen.

Man kan tydeligt mærke det, da svinghjulet kan skubbes længere ind, når det lykkedes.


#21

Skru bolten på svinghjulet igen. Sørg for at den sidder godt fast!

Du bliver nød til at holde svinghjulet fast med et eller andet. Sæt evt. en skruetrækker eller andet i klemme et, eller andet sted, så du kan skrue bolten ordentlig fast!

Hvis bolten ikke sidder godt fast, vil svinghjulet gå løs, når du køre og kan skade statoren m.m.

Jeg har en møtrikspander maskine, som gør underværker med skruer, og bolte som sidder godt fast på både biler og :-) Tukker ;-)

Her er et link til Møtrikspænder 1/2" 230V 900W ca. pris 500.-

Jeg har haft den i mange år og den fejler aldrig ;-)

Møtrikspænderen både skruer og banker samtidig. På den måde kan den få skruer og bolte af selv om at de sidder MEGET fast. På samme måde er den god til at spænde skruer og bolte på igen.


#22

Skru luftskjoldet på igen.
Skjoldet sidder med 4 skruer.

Husk:
Den skrue nederst i venstre hjørne, skal også have benzin slangeholderen med.
Den skrue nederst i højre side, skal også have ledningen på igen.


Tillykke, Du har nu skiftet din stator.

Sådan skiftes statoren 1 af 2
Sådan skiftes statoren 2 af 2

Venlig hilsen
Ape50.dk